Grønne tage
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- beskyttelseslag Lag over membranen, der beskytter den mod mekanisk skade og rodgennemtrængning.
- birkebark Vandtæt underlag under græstørvene på det historiske tørvetag.
- brandgodkendelse af grønt tag Tage med mos og stenurt klassificeres som BROOF(t2), og der er derfor ingen særlige afstandskrav.
- brandhæmmende plantevalg Lavtvoksende sedum brænder dårligt, og sammen med jord og godkendte bakker giver det BROOF(t2)-godkendelse.
D
E
F
G
- gødskning af grønt tag Tilførsel af langsomt virkende organisk gødning, så næringsstofferne ikke vaskes ud, før planterne kan nå at optage dem.
- græstag og brandkrav Tage med græs følger samme regler som stråtage, fordi tørt græs kan brænde. Mindst 10 meter til naboskel.
- græstørvstag Historisk grønt tag af tykke græstørv lagt på et underlag af birkebark. Var den mest brugte tagtype i 1600-tallet.
- grønt tag Tagkonstruktion med vegetation, der opsuger og fordamper en del af regnvandet. Kræver overløb til rende.
I
L
N
R
S
- sedum Sukkulent plante med lav vækst og stor tørketolerance. Standardplanten på ekstensive grønne tage.
- sedumtag Grønt tag beplantet med sedum, altså stenurter, som optager vand i bladene og tåler tørre perioder.
- semi-intensivt grønt tag Mellemform med vækstlag på 120 til 250 mm, hvor stauder og mindre buske kan vokse. Kræver moderat vedligehold.
T
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
V
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
Å
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.