Grønne tage
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
- beskyttelseslag● Beskyttelseslaget ligger over tagets membran og beskytter den mod slid og rødder, når der anlægges grønt tag. Ordet dækker flere forskellige lag.
- birkebark● Birkebark, i nordisk fagsprog kaldt næver, er det vandtætte lag under græstørvene på et traditionelt tørvetag. Tørven holder barken på plads.
- brandgodkendelse af grønt tag● Dokumentation for, at et grønt tag ikke bidrager væsentligt til brandspredning. I praksis en BROOF(t2)-klassifikation af hele tagsystemet.
- brandhæmmende plantevalg● Valg af lave, vandholdige planter som sedum, så vegetationen på et grønt tag bidrager mindst muligt til brandspredning.
D
E
F
G
- gødskning af grønt tag● Tilførsel af næring til vegetationen på et grønt tag. Leverandørerne er uenige om både gødningstype, mængde og tidspunkt.
- græstag og brandkrav● Et græstag uden brandklassifikation regnes i BR18 som anden tagdækning og skal placeres mindst 10 m fra naboskel, vej- og stimidte.
- græstørvstag● Tag med græstørv som yderste lag. Historisk lå tørven på birkebark, i dag på tagpap. Brandmæssigt behandles det som stråtag med 10 m til skel.
- grønt tag● Fællesbetegnelse for tage med vegetation, fra tynde sedumtage til egentlige taghaver. Taget holder på en del af regnvandet, men erstatter ikke afvandingen.
I
L
N
R
S
- sedum● Stenurt, den sukkulente plante der ligger på næsten alle ekstensive grønne tage. Tåler tørke, men er ikke det samme som vedligeholdelsesfri.
- sedumtag● Grønt tag beplantet med stenurter, der lagrer vand i bladene. Det er hverdagsordet for et ekstensivt grønt tag, og det er ikke vedligeholdelsesfrit.
- semi-intensivt grønt tag● Mellemformen mellem sedumtaget og taghaven, med græs, urter og stauder i et tykkere vækstmedie. Kilderne er uenige om, hvor tykt det skal være.
T
- tænging Teknikken med at lægge ålegræs op på taget. Kvinderne snoede tangen som uld, så den kunne bindes fast.
- tæthedskontrol af tagmembran Kontrol af membranens tæthed, inden vækstlaget lægges ud. En utæthed er svær at finde bagefter.
- taghave Intensivt grønt tag indrettet til ophold med græsplæne, buske og mindre træer, ofte plantet i kummer.
- tagnedløbsbrønd● Tagnedløbsbrønd er brønden, tagvandet ender i. Ordet bruges både om brønden i jorden under nedløbsrøret og om afløbet oppe på det flade tag.
- tangtag Tag tækket med ålegræs. Kendes kun fra Læsø, hvor der ikke var halm eller træ nok til tækning.
V
- vækstfri zone Zone uden beplantning ved tagnedløb, tagrender og tagkant, så afvandingen ikke stoppes til.
- vækstlag Laget som planterne gror i. Skal kunne rumme 20 til 30 procent vand og holdes let af hensyn til vægten.
- vandmættet vægt Tagets vægt når vækst- og drænlag er fyldt med vand. Cirka 50 kg pr. m2 for det letteste sedumtag.
- vandretention Tagets evne til at holde på nedbøren. Ekstensive tage tilbageholder omkring 50 procent af årsnedbøren.
- vedligeholdelsesfrekvens Ekstensive grønne tage efterses to gange om året, intensive tage fire til otte gange.
- vegetationsmåtte Præfabrikeret måtte på 30 til 40 mm med både vækstmedium og planter, som rulles ud på taget.
Å
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.