Trætage
Ordene med en har en færdig artikel med kilder. Resten viser researchens definition og hvor den kommer fra.
Bedste træf
A
B
E
H
I
K
- kerneved● Den inderste, døde del af stammen, hvor cellerne er fyldt med harpiks og garvesyre. Kerneveddet er den eneste del af træet, der har naturlig holdbarhed.
- kipplanke● Kipplanken er den planke, der dækker tagryggen på et spåntag. I nyere tagarbejde bruges ordet også om planken, undertaget føres op på i kippen.
- kvistflunke● Kvistflunke er den fulde form af flunke og betegner kvistens sidevæg, altså fladen mellem kvistfronten og den store tagflade.
L
- lægteafstand for spån● Afstanden mellem taglægterne under et spåntag. Savværkerne opgiver 220 mm ved to lag og 160 mm ved tre lag for spån i længden 500 mm.
- lærkespån● Tagspån af lærk. Har mange steder afløst eg som spånmateriale, men er kun moderat holdbart efter standarden, og brandkravene er andre end til eg.
M
- minimumshældning for spåntag● Den laveste taghældning, et tag af træspån bør lægges på. Bevaringsfaget og savværkerne siger 45 grader, men leverandørernes egne vejledninger nævner slet ingen grænse.
- møllehat● Den drejelige overdel på en hollandsk vindmølle. Bærer vinger og hathjul, drejes op mod vinden og er beklædt med træspån eller tagpap.
N
R
- retholt● Et lige bræt eller en lige skinne, som bruges til at holde tagets skifter i flugt og til at måle, om underlaget er plant.
- robiniespån● Tagspån af robinie, i handelen også kaldt akacie. Kerneveddet er holdbart uden imprægnering, men brandgodkendelserne stiller forskellige krav.
- rustfrit stålsøm til spån● Søm af rustfrit stål til fastgørelse af tagspån. Egens garvesyre tærer jern, også galvaniseret, og derfor sømmes egespån kun med rustfrit stål.
S
- savskåret spån● Tagspån skåret kileformet på sav, tyk i den ene ende og tynd i den anden. Er den type, danske savværker sælger over disk.
- spånafstand Mellemrum på 3 til 5 mm mellem spånene i skiftet, som sikrer udluftning og plads til udvidelse i fugtigt vejr.
- spånkniv Kniv brugt sammen med økse til at kløve tagspån, før kløvningen blev mekaniseret.
- spånskifte Vandret række spån. Oplægges efter et retholt begyndende ved tagfoden.
- spåntag Tag af kileformede småbrædder oplagt i tre lag på et underlag af brædder eller lægter.
- spejlkløvet spån Spån kløvet radiært i forhold til marven, så årringene står på tværs. Overfladen bliver mere vandafvisende.
- splintved Træets yderste, løstgroede del. Er vandsugende og ustabilt, og kragetræer skal være helt fri for det.
T
- tagpapdækket spåntag Ældre tagtype på udhuse, hvor rækker af savskårne granspån er dækket af en bane tagpap.
- tagrytter Lille spir over rygningen. Er ofte spåndækket, fordi spån følger krumme og gratede flader.
- træspån Små kileformede brædder på 30 til 50 cm i længden og 7,5 til 12,5 cm i bredden, lagt med overlæg som tagdækning.
- trætjære Den klassiske overfladebehandling af spåntage. Taget skal være helt tørt, før der tjæres.
- trelagsdækning Oplægning hvor hver spån dækker to tredjedele ned over den foregående, så kun en tredjedel er synlig.
- tujaspån Spån af tuja. Veddet er ensartet og modstandsdygtigt over for svamp, så spånen kaster sig mindre.
#
Ingen af ordene på denne side passer på det, du skrev.